Landmarke der Seefahrt, Wallfahrtsziel und Hoffnungsort. 800 Jahre St. Johannes Kirche Schaprode

„Dieser Ort ist zur Schifffahrt sehr bequem“ – mit diesen Worten schwärmt Pastor Ernst Heinrich Wackenroder aus Trent gleich zu Beginn seiner Rügen Geschichte 1730 von Schaprode. Tatsächlich sind der Ort, seine Geschichte
und seine Kirche ohne Seefahrt undenkbar. Durch die Seefahrt wurde Schaprode (slawisch: „Ort hinter der Furt“) zum Eingangshafen der Christianisierung des Fürstentums Rügens durch Dänemark: Im 12. Jahrhundert landeten hier auf der Halbinsel Walung (Schaprode-Trent) mehrfach dänische Truppen zu ihren Eroberungszügen und Christianisierungsversuchen. Pfingsten 1168 kapitulierten die slawischen Tempelfestungen Arkona und Charenza (vermutlich Burgwall Venz bei Trent). Rügenfürst Jaromar ließ sich taufen und gründete das Bergener Kloster, in dessen Gründungsurkunde von1193 Schaprode erstmals erwähnt wird. Schaprode wurde eine dänische auf Rügen“ (Dehio, 2016). Im 15. Jahrhundert wurde das Langhaus einschiffig umgebaut. Das Dachtürmchen wurde durch einen Orkan zerstört und 1668 auf dem Westgiebel als wichtige Landmarke für die Seefahrt neu aufgebaut. Treten Sie ein: Die den Kirchenraum prägende Triumphkreuzgruppe (A. 16. Jh.) zeigt Maria und Johannes neben dem Gekreuzigten. Die innere Eichentür im Nordportal ist die älteste Kirchentür der Insel. Mehrere Kunstwerke haben Bezug zur Patronatsfamilie von Platen, etwa im Fußboden des Chorraumes die Kolonie mit einer Burg des Ritters Andreas Erlandson. Seine dänischen Verwandten – Peter Bang, der Bischof von Roskilde, und Jacob Erlandson, der Erzbischof von Lund – fanden bei ihren Kämpfen mit dem dänischen Königshaus ab 1259 zeitweise bei ihren Schaproder Verwandten Asyl. Erzbischof Jacob Erlandson verstarb hier in Schaprode kurz nach seiner Rehabilitierung 1274 und wurde im Dom zu Lund beigesetzt. Rügen gehörte bis in die Reformationszeit zum dänischen Bistum Roskilde. Im Spätmittelalter führte eine Wallfahrt nach Schaprode, wo eine Marienfigur verehrt wurde. Aus dieser Zeit sind das Triumphkreuz und das Sakramentshaus erhalten. Im Dreißigjährigen Krieg floh die Gemeinde 1628 nach Hiddensee. Die Kirchenausstattung wurde zerstört. Als die Schaproder Seefahrer während der Schwedenzeit (1648-1815) bis nach Spanien, Italien und Frankreich segelten, brachten sie Wohlstand aus der weiten Welt mit. Auch die Agrarkonjunktur – Schwedisch-Pommern galt als „Kornkammer Stockholms“ – ließ die Güter und den Ort erblühen und ermöglichte die qualitätvolle Barockausstattung der Kirche durch Stralsunder Künstler. Zur Baugeschichte: Die St. Johannes Kirche wurde zu Beginn des 13. Jahrhunderts als dreischiffige romanische Basilika nach dänischen Vorbildern errichtet. Der romanische Chorraum mit Apsis und einem Kreuzbogenfries auf Gesichtskonsolen gilt als „schönstes erhaltenes Beispiel romanischer Baukunst Grabplatte Reinar von Platens und seiner Söhne von 1368, an deren Tötung auch die Mordwange am Dorfeingang erinnert. Die barocke Kanzel mit Porträts von Martin Luther und Johannes Bugenhagen ist ein einzigartiges Zeugnis nachreformatorischer Erinnerungskultur. Die Inschrift „Was Luther an das Licht gebracht, hat Bugenhagen bekannt gemacht.“ verweist auf die Reformationsgeschichte Norddeutschlands und Dänemarks. Wie auf dem Schriftband ersichtlich, wurde 1534 auf dem Landtag zu Treptow an der Rega/Hinterpommern die Reformation im Herzogtum Pommern eingeführt.

A Refuge that Brings Hope

Landmark of seafaring, pilgrimage site, and place of hope. 800 years of St. John’s Church Schaprode

“This place is very convenient for shipping” – with these words, Pastor Ernst Heinrich Wackenroder from Trent raved about Schaprode at the very beginning of his Rügen history in 1730. Indeed, the town, its history, and its church are unthinkable without seafaring.
Through seafaring, Schaprode (Slavic: “place behind the ford”) became the gateway port for the Christianization of the Principality of Rügen by Denmark: In the 12th century, Danish troops repeatedly landed here on the Walung peninsula (Schaprode-Trent) during their campaigns of conquest and attempts at Christianization. At Pentecost 1168, the Slavic temple fortresses Arkona and Charenza (probably Burgwall Venz near Trent) capitulated. Prince Jaromar of Rügen was baptized and founded the monastery of Bergen, in whose deed of foundation of 1193 Schaprode was mentioned for the first time. Schaprode became a Danish colony with a castle of the knight Andreas Erlandson. His Danish relatives – Peter Bang, Bishop of Roskilde, and Jacob Erlandson, Archbishop of Lund – at times found asylum with their Schaprode kin during their conflicts with the Danish royal family from 1259 onwards. Archbishop Jacob Erlandson died here in Schaprode shortly after his rehabilitation in 1274 and was buried in Lund Cathedral. Rügen remained part of the Danish diocese of Roskilde until the Reformation.
In the late Middle Ages, a pilgrimage led to Schaprode, where a Marian figure was venerated. From this time, the triumphal cross and the sacrament house have been preserved. During the Thirty Years’ War, the parish fled to Hiddensee in 1628. The church furnishings were destroyed.
When Schaprode’s seafarers sailed as far as Spain, Italy, and France during the Swedish period (1648–1815), they brought prosperity from distant lands. The agricultural boom – Swedish Pomerania was considered the “granary of Stockholm” – also allowed estates and the town to flourish and enabled the high-quality Baroque furnishings of the church by Stralsund artists.
Building history: St. John’s Church was built at the beginning of the 13th century as a three-aisled Romanesque basilica modeled after Danish examples. The Romanesque chancel with apse and a cross-arch frieze on mask consoles is considered “the most beautiful preserved example of Romanesque architecture on Rügen” (Dehio, 2016). In the 15th century, the nave was converted into a single-aisled structure. The roof turret was destroyed by a storm and rebuilt in 1668 on the west gable as an important landmark for seafaring.
Step inside: The triumphal crucifix group (early 16th c.) dominating the church interior shows Mary and John beside the Crucified. The inner oak door of the north portal is the oldest church door on the island. Several artworks are connected to the patron family von Platen, such as the tomb slab of Reinar von Platen and his sons from 1368 in the chancel floor – their killing is also remembered by the “Murder Stone” at the village entrance.
The Baroque pulpit with portraits of Martin Luther and Johannes Bugenhagen is a unique testimony to post-Reformation memorial culture. The inscription “What Luther brought to light, Bugenhagen made known” refers to the Reformation history of northern Germany and Denmark. As the inscription band shows, the Reformation was introduced in the Duchy of Pomerania in 1534 at the Diet of Treptow on the Rega (Western Pomerania).

Et tilflugtssted, der giver håb

Sømærke, valfartssted og håbets sted. 800 år med Sankt Johannes Kirke i Schaprode

“Dette sted er meget bekvemt for skibsfarten” – med disse ord roste præsten Ernst Heinrich Wackenroder fra Trent allerede i begyndelsen af sin Rügen-historie i 1730 Schaprode. Byen, dens historie og dens kirke er faktisk utænkelige uden søfarten.
Gennem søfarten blev Schaprode (slavisk: “stedet bag vadestedet”) indgangshavn for kristningen af Fyrstendømmet Rügen af Danmark: I det 12. århundrede landede danske tropper gentagne gange her på Walung-halvøen (Schaprode-Trent) under deres erobringsfelttog og kristningsforsøg. Pinsedag 1168 kapitulerede de slaviske tempelborganlæg Arkona og Charenza (formentlig Burgwall Venz ved Trent). Fyrst Jaromar af Rügen lod sig døbe og grundlagde klostret i Bergen, hvor Schaprode for første gang nævnes i stiftelsesbrevet fra 1193. Schaprode blev en dansk koloni med en borg tilhørende ridderen Andreas Erlandson. Hans danske slægtninge – Peter Bang, biskop af Roskilde, og Jacob Erlandson, ærkebiskop af Lund – fandt fra 1259 af og til asyl hos deres slægtninge i Schaprode under deres konflikter med det danske kongehus. Ærkebiskop Jacob Erlandson døde her i Schaprode kort efter sin rehabilitering i 1274 og blev begravet i Lund Domkirke. Rügen hørte indtil reformationen til det danske Roskilde Stift.
I senmiddelalderen gik valfarten til Schaprode, hvor en Mariafigur blev æret. Fra denne tid er triumfkorset og sakramentshuset bevaret. Under Trediveårskrigen flygtede menigheden i 1628 til Hiddensee. Kirkens inventar blev ødelagt.
Da Schaprodes søfolk i den svenske tid (1648–1815) sejlede helt til Spanien, Italien og Frankrig, bragte de velstand fra den store verden med sig. Også landbrugsopsvinget – Svensk Pommern blev anset som “Stockholms kornkammer” – fik godser og byen til at blomstre og muliggjorde kirkens fornemme barokke udsmykning af Stralsund-kunstnere.
Bygningshistorie: Sankt Johannes Kirke blev opført i begyndelsen af det 13. århundrede som en treskibet romansk basilika efter danske forbilleder. Det romanske kor med apsis og et krydsbuefris på maskekonsoller regnes for “det smukkeste bevarede eksempel på romansk arkitektur på Rügen” (Dehio, 2016). I det 15. århundrede blev skibet ombygget til et enskibet anlæg. Tagtårnet blev ødelagt af en storm og i 1668 genopført på vestgavlen som et vigtigt sømærke.
Træd indenfor: Triumfkrucifikset (begyndelsen af 1500-tallet), der præger kirkerummet, viser Maria og Johannes ved siden af den korsfæstede. Den indre egetræsdør i nordportalen er øens ældste kirkedør. Flere kunstværker har tilknytning til patronatsfamilien von Platen, f.eks. gravpladen for Reinar von Platen og hans sønner fra 1368 i korgulvet – deres drab mindes også af “Mordvangen” ved landsbyens indgang.
Den barokke prædikestol med portrætter af Martin Luther og Johannes Bugenhagen er et enestående vidnesbyrd om den efterreformatoriske erindringskultur. Indskriften “Hvad Luther bragte frem i lyset, gjorde Bugenhagen kendt” henviser til reformationens historie i Nordtyskland og Danmark. Som båndet viser, blev reformationen indført i Hertugdømmet Pommern i 1534 på landdagen i Treptow an der Rega (Bagpommern).

En tillflyktsort som skänker hopp

Sjöfartens landmärke, vallfartsort och plats för hopp.800 år S:t Johannes kyrka i Schaprode

”Denna plats är mycket bekväm för sjöfart” – med dessa ord lovordade pastor Ernst Heinrich Wackenroder från Trent redan i början av sin Rügen-historia år 1730 Schaprode. Faktum är att orten, dess historia och dess kyrka är otänkbara utan sjöfarten.
Genom sjöfarten blev Schaprode (slaviska: ”platsen bakom vadstället”) hamninloppet för kristnandet av furstendömet Rügen av Danmark: På 1100-talet landsteg danska trupper flera gånger här på halvön Walung (Schaprode-Trent) under sina erövringståg och kristningsförsök. Pingsten 1168 kapitulerade de slaviska tempelfästena Arkona och Charenza (troligen borgvallen Venz vid Trent). Furst Jaromar av Rügen lät döpa sig och grundade klostret i Bergen, i vars stiftelsebrev från 1193 Schaprode nämns för första gången.
Schaprode blev en dansk koloni med en borg tillhörande riddaren Andreas Erlandson. Hans danska släktingar – Peter Bang, biskop i Roskilde, och Jacob Erlandson, ärkebiskop i Lund – fann tidvis asyl hos sina släktingar i Schaprode under sina konflikter med det danska kungahuset från 1259 och framåt. Ärkebiskop Jacob Erlandson avled här i Schaprode kort efter sin rehabilitering 1274 och begravdes i Lunds domkyrka. Rügen hörde fram till reformationen till det danska stiftet Roskilde.
Under senmedeltiden vallfärdade man till Schaprode, där en Mariabild vördas. Från denna tid finns triumfkrucifixet och sakramentshuset bevarade. Under trettioåriga kriget flydde församlingen 1628 till Hiddensee. Kyrkans inredning förstördes.
När Schaprodes sjöfarare under svensk tid (1648–1815) seglade ända till Spanien, Italien och Frankrike, förde de välstånd från den vida världen med sig. Även jordbrukskonjunkturen – Svenska Pommern kallades ”Stockholms kornbod” – fick godsen och orten att blomstra och möjliggjorde den kvalitetsrika barockinredningen i kyrkan, skapad av konstnärer från Stralsund.
Byggnadshistoria: S:t Johannes kyrka uppfördes i början av 1200-talet som en treskeppig romansk basilika efter danska förebilder. Det romanska koret med absid och en kryssbågsfris på konsoler anses vara ”det vackraste bevarade exemplet på romansk byggnadskonst på Rügen” (Dehio, 2016). På 1400-talet byggdes långhuset om till en enskeppig sal. Den lilla takspiran förstördes av en orkan och återuppfördes 1668 på västgaveln som ett viktigt sjömärke.
Stig in: Den triumfkrucifixgrupp (från tidigt 1500-tal) som präglar kyrkorummet visar Maria och Johannes vid den korsfäste. Den inre ekdörren i nordportalen är öns äldsta kyrkdörr. Flera konstverk har anknytning till patronatsfamiljen von Platen, till exempel gravhällen över Reinar von Platen och hans söner från 1368 i korets golv – deras död erinras även av ”Mordwangen” vid byns infart.
Den barocka predikstolen med porträtt av Martin Luther och Johannes Bugenhagen är ett unikt vittnesbörd om den efterreformatoriska minneskulturen. Inskriften ”Vad Luther har fört fram i ljuset, har Bugenhagen gjort allmänt bekant” hänvisar till reformationens historia i Nordtyskland och Danmark. Som man kan läsa på banderollen infördes reformationen i hertigdömet Pommern 1534 vid landdagen i Treptow an der Rega/Hinterpommern.